|
Sikkerhed
generelt
Sikkerhed er nøgleordet når man færdes på internettet. Det er derfor
vigtigt at din computer er beskyttet mod virus, hackeragreb, spam og
spyware.
Nedenfor har vi oplistet en række programmer der er velegnet til at
beskytte mod de farer der lurer på internettet.
Alle programmerne er Freeware, dvs. de er gratis at bruge.
Brørup MedieNet kan ikke gøres ansvarlig for fejl eller skade som disse
programmer måtte påføre de enkelte brugere. Download og brug af
programmer sker derfor på eget ansvar.
|
|
AntiVirus
Antivirus-programmer er
noget af de første software du skal installere på din computer. Virus
anses med rette for at være den største trussel mod dine filer,
personlige informationer og datasikkerhed. Her er 3 af de bedste
freewareprogrammer i denne kategori.
|
|

|
Avast Home Edition er
freeware udgaven af det populære antivirus program Avast.
Avast Home Edition er et antivirus program som er certificeret af
ICSA & Checkmark - det betyder at Avast Home Edition kan fange og
eliminere den mest frygtede virus og spyware på nettet.
Avast Home Edition beskytter på mange niveauer, både når du er på
Internettet, tjekker din e-mail, chatter via en MSN-klien eller er
logget på en FTP eller anden form for HTTP-traffik.
|
|
|
AVG
Anti-Virus Free Edition er
et gratis program, som beskytter din computer imod virus og trojanske
heste. Med den
indbyggede opdaterings mulighed kan du være sikker på at dit AVG
antivirus program altid er up to date, og dermed gi’r dig den bedste
beskyttelse. AVG Anti-Virus Free Edition er et særdeles populær
program, som er et af de mest downloadede anti-virus programmer på
internettet.
|
|

|
Microsoft
Security Essentials giver beskyttelse i realtid til hjemme-pc'en eller pc'er i mindre
virksomheder mod virus, spyware og anden skadelig software.
Det er nemt at installere, let at bruge, og det er altid opdateret, så
du er sikker på, at din pc er beskyttet med den allernyeste teknologi.
Microsoft Security Essentials kører stille og effektivt i baggrunden, så
du kan bruge din Windows-baserede pc, som du vil, uden afbrydelser eller
lange ventetider ved computeren..
|
|
Firewalls
En
firewall er et program, der sørger for at holde styr på datatrafikken
mellem din computer og et ekstern netværk f. eks Internettet eller
lokalt netværk på en arbejdsplads. Firewall’en forhindrer
uautoriseret adgang til din computer og lukker sikkerhedshuller, der
ellers kunne udnyttes af hackere eller personer med onde hensigter.
|
|

|
ZoneAlarm blokerer
for hackerangreb, der kan infiltrere din computer og lignende trusler
fra Internettet ved at skjule din computer mod uønsket netværkstrafik.
ZoneAlarm Free Firewall afslører hurtigt skadelig netværkstrafik og
forebygger farlige hackerangreb, spyware, virus, malware og andre
skadelige aktiviteter.
Med ZoneAlarm Free Firewall installeret får du en standard beskyttelse
mod tyveri af personlige oplysninger, adgangskoder og finansielle data
(angreb på netbank).
|
|

|
Comodo Internet Security er
en sikkerhedsløsning, der samler firewall og antivirus beskyttelse i et
program. Comodo er en godt program til den private bruger, der ønsker
høj beskyttelse og ikke vil bruge alt for langt tid på opsætning af
sikkerheden – det kan du trygt overlade til Comodo Internet Security.
Du kan vælge kun at installere Comodo Firewall eller Comodo Antivirus,
hvis du allerede har et andet sikkerhedsprogram til en af funktionerne.
Comodo Internet Security beskytter dit system mod direkte angreb på din
computer som f. eks trojanske heste, ondsindet software og hackere. Med
et brugervenligt interface kan du tillade/blokere programmers adgang til
Internettet. Comodo Firewall analyserer den trafik som kommer fra
internettet eller tilknyttede netværk, så Comodo Internet Security
altid kan afvise hackere eller virus-angreb - samt lukke alt adgang til
din computer, hvis det bliver nødvendigt.
|
|
AntiSpam
Store mængder af
uopfordrede mails havner ofte i din indbox, hvis du ikke er påpasselig
med hvor du afleverer din e-mail adresse. Der er mennesker som er
eksperter i at opsnappe e-mail adresser og sælge dem til firmaer, der så
bruger dem i bl.a. salgsøjemed.
Heldigvis findes der programmer, der kan skelne mellem alm. e-mails og
de e-mails, der kaldes spammail. Programmerne sorterer spammail fra og lægger
dem over i en særlig folder hvorfra de nemt kan slettes.
|
|

|
SPAMfighter er et spam filter til
Outlook, Outlook Express, Windows Mail og Mozilla Thunderbird og filtret
blokerer automatisk og effektivt for spam og Phishing.
Når du
henter e-mails, vil SPAMfighter automatisk filtrere spammails over i en
separat folder, som du selv nemt kan kontrollere og tømme. Hvis du
modtager en spam mail, som ikke bliver blokeret af filtret, kan du ved
tryk på én knap anmelde og fjerne spammailen fra de andre SPAMfightere
fra 224 lande/områder.
|
|

|
Spamihilator arbejder
mellem dit e-mail program og internettet og analyserer alle indgående
e-mails. Uønskede spammails bliver automatisk filtreret fra. Denne
proces kører usynligt i baggrunden. Spaminhalator genkender mere end 98
% af alle indgående spammails.
|
|
AntiSpyware
Antispyware
er programmer designet til at forebygge, blokere og fjerne de småprogrammer,
der populært kaldes spyware. Spyware sniger sig ind og installeres på
din computer uden du ved det - de arbejder så i det skjulte med at
overvåge din adfærd og rapportere det til en 3. part. Den slemme form
for spyware kan delvis tage kontrollen med din computer og ændre i dine
indstillinger, installere flere uønskede programmer eller omstille din
browser til falske sider, der prøver at lokke informationer ud af dig.
|
|

|
Ad-Aware
Free
er et gratis program til
at fjerne spyware, så du kan bevare en højere grad af dit privatliv
mens du surfer på nettet. Ad-Aware søger efter spyware, adware, trojanske
heste, hijackers, ondsindede programmer, password stealers samt
keyloggers på din computer. Når de findes, så fjernes de nemt og
effektiv. En god sikring mod spyware og lignende, der er nem at bruge.
|
|

|
SpywareBlaster er
ikke som andre antispyware programmer som scanner og sletter spyware på
din computer. SpywareBlaster sørger simpelthen for at spyware
aldrig når frem til din computer.
SpywareBlaster blokerer for skjult installation af ActiveX-baseret
spyware som adware, dialers,
browser hijackers og andre potentielt skadelige programmer.
Du kan også blokere spyware og tracking cookies i Internet Explorer og
Mozilla FireFox, samt andre browsere. SpywareBlaster opdateres ofte, så
du kan stoppe den nyeste spyware aktivitet inden den rammer din
computer.
|