Sidste nyt

 

25.01.12

 

TV Syd nu også analogt

Vi har besluttet også at sende TV Syd analogt. 

Dette betyder at TV5 Monde udgår analogt, men den findes stadigvæk digitalt.

Find kanalen analogt på kanal S18 (280,25 MHz)


 

29.12.11

 

Nye TV- og radio kanaler

Vi er i gang med forberedelserne til de tekniske ændringer der sker d. 11. januar.

På den digitale front kommer der nye HD versioner af DR1, TV2 og TV2 Sport, samt en ny Discovery kanal – ID (Investigation Discovery).

TCM og Cartoon Network skal ikke længere dele en kanal, men får hver sin.

Det kan være nødvendigt på nogle tv-modtagere at foretage en ny kanalsøgning for at kunne se de nye kanaler.

Har du et TV der ikke er klar til den ny MPEG4 standard er der ingen grund til bekymring, vi forsætter nemlig også med at udsende DRs kanaler og TV2 i MPEG2 standard efter 11. januar.

Vi fortsætter også med at udsende de fleste af TV kanalerne analogt nogle år endnu, men det vil gradvist blive færre i takt med at vi får brug for plads til nye HD kanaler.

På radiosiden kommer der 9 nye radiokanaler, idet DAB kanalerne nu også kan findes på FM båndet.

En samlet oversigt over de nye TV- og radioprogrammer finder du i menuen til venstre.


 

17.12.11

 

Brørup MedieNet går IKKE i sort 11. januar 2012

Når DR og TV 2 den 11. januar 2012 går fra standarden MPEG2 til MPEG4 på luftbårne signaler, behøver du ikke bekymre dig om noget i forbindelse med overgangen.

Desværre er der atter engang overskrifter i medierne, som stiller SORT SKÆRM i udsigt, så mange tror, at man nu skal have nyt TV igen.

Først var det slukningen af det analoge signal i 2009, der fremkaldte den slags dystre profetier, og nu er det overgangen fra standarden MPEG2 til den mere effektive MPEG4.


Kun modtagere af luftbårne DVB-T signaler vil opleve problemer

Ca. 300.000 husstande, som i dag får deres tv-signal fra stue- eller tagantenne bliver ramt. Fjernsynet forstår simpelthen ikke de nye signaler.

Mange husstande har for få år siden købt en ny lækker fladskærm, men desværre kun med MPEG2.

Det betyder nye udgifter til ny fladskærm, en MPEG4-boks eller i bedste fald en kortlæser, som man skal bruge hvis man vil blive ved med at kunne se TV 2, når den bliver betalingskanal.

Alt sammen med til at øge forvirringen.

Men ændringerne berører altså kun husstande, som i dag modtager deres TV-signaler fra en stue-eller tagantenne.

Alle husstande, som modtager via kabel-tv eller fra en antenneforening vil ikke få problemer.


Hvad skal du gøre for ikke at få sort skærm?

Kort og godt: Ingenting ...

Brørup MedieNet fortsætter nemlig med at sende både MPEG2 og analogt, så du kan læne dig tilbage i sofaen og glemme alt om ny standard, og hvad der ellers sker af nye ting på tv-fronten

Kun hvis du vil modtage HD-kanalerne, skal din fladskærm eller boks kunne modtage MPEG4.


TV2 bliver ved med at være i den lille pakke i Brørup MedieNet

TV2 forbliver i den lille pakke. Kanalen er en så vigtig kanal, at vi ikke synes det giver mening at flytte den op i den store pakke.

Vi er, på trods af at TV2 bliver betalingskanal, glade for at kunne meddele at kontingentet i 2012 ikke stiger væsentligt.

Lille pakke koster i 2012 1050 kr. og stor pakke 3750 kr.


 

29.11.11

 

TV kanal lukket og slukket

Discovery Travel & Living er ophørt med at sende og er derfor ikke længere at finde i vort udbud af tv-kanaler. Der sættes ingen erstatningskanal på.

 

28.10.11

 

Ny radiokanal 1. november 

Fra tirsdag, den 1. november vil du kunne finde "radio24syv" på vores net.

Kanalen kaldes også "Radio Møller" efter daværende kulturminister Per Stig Møller. 
Kanalen placeres på 103,90 MHz.

Ændringen er sket, men indtil udsendelserne starter den 1. november, sender DR P2 på frekvensen.

Følg kanalen her

 

 

28.10.11

 

Ny radiokanal 1. november 

Fra tirsdag, den 1. november vil du kunne finde "radio24syv" på vores net.

Kanalen kaldes også "Radio Møller" efter daværende kulturminister Per Stig Møller. 
Kanalen placeres på 103,90 MHz.

Ændringen er sket, men indtil udsendelserne starter den 1. november, sender DR P2 på frekvensen.

Følg kanalen her

 

 

16.08.11



Ny service fra FDA 

Hold musen hen over "boxen" så stopper karusellen.


 

16.01.11

 

DVB-T kanaler forsvinder

For at få plads til de nye HD kanaler fra årsskiftet har det desværre ikke været muligt at opretholde plads til DVB-T kanalerne.

DVB-T kanalerne har været en ekstra service i et par år for de der ikke har DVB-C tuner i deres TV.
DR og TV2 indstiller i 2012 udsendelsen af DVB-T signaler i MPEG 2 format, som de "ældre" DVB-T tv-apparater har kunnet modtage.
Fra 2012 udsendes DVB-T signalerne kun i MPEG 4 format, hvilket kræver en særlig boks eller et nyere DVB-T/C tv-apparat.
På den baggrund har vi valgt at udfase DVB-T kanalerne nu til fordel for HD kanalerne

 

 

06.12.09

 

Sort skærm på digitale kanaler?

Hvis en programleverandør ændrer på deres digitale kanaler, flytter satellit frekvens eller lignende, ændres programmets "service-ID" og den digitale boks/modtager kan ikke "læse" kanalen.
Selv om vi sender kanalerne ud på samme frekvens og i samme Qam - skal prgrammet søges ind igen. Det er derfor helt normalt, at der kan opstå sort skærm på de digitale kanaler. 
Du skal blot lige søge kanalerne ind igen.

Vi beklager den ulejlighed det giver, men det er desværre ikke teknisk muligt at undgå dette.



21.10.09



Canal Digital - vælg selv.

Hvis du har den store TV-pakke, får du fra 1. november mulighed for, gennem et særligt abonnement, at vælge flere kanaler, heraf flere i HD kvalitet.
Se mere under menupunktet "vælg selv"



01.07.08

Fejl i installationerne?

I forbindelse med omlægningen af TV programmerne her i foråret har vi haft en del henvendelser om forringet signalkvalitet enten i området hvor DR og TV2 ligger, men også i den høje ende af frekvensområdet hvor TV3 og Eurosport ligger.
Nogle af problemerne skyldtes, at signalerne som vi nu får fra ASOM-Net ikke blev korrekt videresendt gennem vores hovedstation. Det er der rettet op på nu.

Det har imidlertid vist sig, at nogle husstande stadig oplever de omtalte problemer.


Det kan der være flere årsager til. Det kan skyldes

1. at der mangler en husforstærker, da signalerne i det øverste frekvensområde dæmpes forholdsvis 
mere gennem ledningerne end signalerne i det lave frekvensonråde.

2. at husforstærkeren er forældet eller af for dårlig kvalitet eller er forkert justeret til at håndtere signalerne
i det fulde frekvensområde mellem 65 og 862 mHz, som vi anvender nu.

3. fejl på stik og ledninger mellem vægudtag og apparater.

4. skader på stikledningen mellem standeren ved vejen og huset.



3 ud af 4 fejl vi ser skyldes disse ting. Vi vil derfor anbefale først at kontakte en radioinstallatør og tjekke, 
at det ikke er fra standeren og ind i husinstallationen at fejlen ligger.

Ligger fejlen i gadenettet er det selvfølgelig uden omkostninger for dig.

 

 

 

26.01.08

 

Samarbejde mellem 6 antenneforeninger i Syd- og Sønderjylland

Brørup Antenneforening har sammen med Vejen, Skodborg, Jels, Gram og Toftlund antenneforeninger
dannet samarbejdet ASOM-Net, der er et nyt stort fælles forsyningsnet.

Baggrunden for samarbejdet skal ses i lyset af to forhold. Dels det kommercielle, hvor 
programudbyderne konstant ”opfinder” nye kanaler. Dels det tekniske der gør, at i 2009 lukkes 
det danske jordbaserede analoge sendenet til fordel for et nyt digitalt baseret sendenet. 
Der skal derfor være mulighed for også at modtage disse signaler. Begge forhold kunne presse 
enhver mindre lokal antenneforening ud i overvejelser om at fortsætte som uafhængig og selvstændig 
forening, eller opgive ævred og overlade det hele til de store selskaber som TDC og Stofa.

Kommercielt vil ASOM-Net udnytte den styrke der er ved at have 10.000 brugere i ryggen når der skal
indgås aftaler om bl.a. programleverancer. På den tekniske side vil ASOM-Net forsyne de seks 
foreninger med signaler der lever op til de tekniske krav der stilles til udnyttelsen af de nye 
fladskærme som vinder hastig udbredelse, og hvor kravene til signalkvalitet bliver større.

Der vil efter 2009 stadig være behov for et analogt antennesignal, som vi kender det i dag til 
”de gamle fjernsyn”, der ikke bare bliver skrottet fordi der kommer ny teknik. Derfor vil ASOM-Net 
levere begge signaltyper, både de gammelkendte analoge signaler og de nye digitale signaler hvor 
billedkvaliteten bliver endnu bedre. For at udnytte de digitale signaler kræves det dog, at TV’et har 
en kompatibel indbygget digitaltuner, eller at signalet føres gennem en såkaldt settop boks. 
Endnu længere ude i fremtiden, hvor kravet til modtagelse af TV signaler hedder HDTV, vil foreningerne
også stå stærkt i ASOM-Net. At den fælles signalforsyning så også kan bruges til andre tjenester er 
en sidegevinst, som foreningens medlemmer nok skal få stor glæde af i fremtiden. 

De enkelte lokale foreninger fortsætter som selvstændige foreninger, med alle de fordele det giver 
i form af medbestemmelse og lokalt kendskab, men nu med de stordriftsfordele der kan forventes, 
når 10.000 brugere slår sig sammen. Hovedstationen i Vejen anvendes som forsyningsknudepunkt 
til de ydelser de lokale foreninger fremover vil efterspørge på medlemmernes vegne. 
Signalerne fremføres til de enkelte foreninger i lyslederkabler, der bl.a. også forsyner Vejen Kommunes 
institutioner med data.

Året 2008 er et overgangsår, hvor der er aftalt en midlertidig programsammensætning, der så vidt
muligt har tilgodeset alle 6 foreninger i samarbejdet. Ikke alle foreninger har i år økonomi til tage 
alle kanaler med i deres udbud, derfor er det frivilligt om de relativt dyre sportskanaler TV2 Sport og
Viasat Golf skal være en del af programtilbuddet, Brørup MedieNet har i første omgang 
ikke medtaget de to kanaler, da generalforsamlingen i 2006 satte en øvre grænse for kontingentets 
størrelse i årene 2007 og 2008. Den beslutning har bestyrelsen respekteret.

Henover efteråret gennemføres en samlet brugerafstemning om programvalget i ASOM-Net, idet en
betingelse for at opnå stordriftsfordelene er, at vi i alle antenneforeningerne har de samme programmer. 
Det har vi ingen betænkeligheder ved, da vi kan se, at der i forvejen er sammenfald på 90 % af programmerne.

Men allerede i løbet af foråret omlægges kanalmønstret i alle 6 antenneforeninger, således at kanalerne
ligger på de samme frekvenser overalt. Det er en teknisk nødvendighed for samarbejdet, 
men også noget Brørup MedieNet under alle omstændigheder ville skulle gennemføre 
i forbindelse med den digitale omlægning .

 

 

 

 

  Seneste opdatering: 25. januar 2012               © 2009  Webmaster: Claus Dalsgaard